5


6


7


8

Hvem er vi

Zinkspanden.dk blev skabt i 2006 og er resultatet af en meget stor interesse for skønne ting & sager samt drømmen om en lille butik. Zinkspanden.dk består af ægteparret Lars og Vibeke.
Vibeke har altid elsket de gamle ting & sager og været flittig loppemarkedsgæst i mange år både i ind- og udland. Lars kom til i år 2000 og har fra starten bakket op omkring Vibekes store hobby. Lars er en uvurderlig hjælp og fungerer både som chauffør, bærer, fotograf og handyman, mens Vibeke er indkøber, skurer og skrubber med vand & skurebørste, opdaterer hjemmesiden med de nye varer og inspirerende tekster samt laver de hyggelige opstillinger i butikken.

Sammen drager vi af sted ca. hver 8. uge til markeder hovedsageligt i den fransktalende del af Belgien og det nordlige Frankrig, hvor vi finder og håndplukker varerne. Alt er købt med hjerte og mave og er nøje udvalgt.

Vi har skabt vores helt egen stil og har blandet den franske landstil med de skønne afskallede møbler, de fine ting i fil de fer, de smukke gamle kurve, det flotte cremehvide fajance med den hyggelige og romantiske kolonihavestemning med fajance, bolsterpuder, vattæpper og emalje i skønne pastelfarver. Vi går ikke på kompromis og alle vores skønne ting & sager er derfor også konsekvent gamle.

Vores indkøbsture er på trods af sliddet, de tidlige morgenstunder ikulde, regn og blæst samt de mange timer i en bil frem og tilbage en fantastisk oplevelse og et skønt afbræk fra vores daglige arbejdsliv, hvor Lars er produktspecialist og key account manager i en salgs- og distributionsvirksomhed/agentur indenfor lyd & billede og hvor Vibeke er personlig assistent/direktionssekretær i en stor forsikringskoncern. Zinkspanden drives fortsat på hobbybasis og i vores fritid.

Som noget nyt har vi fået mulighed for at lave dekoratøropgaver for en helsekostbutik på Strandvejen i Hellerup. Her udarbejder vi i samarbejde med Helle, som er ansat i butikken, vinduesopstillinger, der udskiftes ca. hver 6-8 uge. Vinduesopstillingerne har hver gang et tema, der tager udgangspunkt i helsekostbutikkens varesortiment. Læs mere herom under fanebladet "Dekoratøropgaver"





Smukke ting og sager, der sætter et personligt præg på dit hjem.